Fotografisk systemskifte

Jeg er ved at sælge mit Canon kameraudstyr. Jeg har købt et Nikon D90 for at prøve det. Det viser sig at jeg er blevet rigtig glad for det. Jeg har købt det brugt for 4000 pisk. Jeg har også købt en brugt blitz (Nikon SB-600) for 1400,-. Jeg skulle bruge et objektiv for rent faktisk at kunne danne billeder med mit nye udstyr, så jeg kiggede forbi Kamerahuset og samlede en “Nikon Nikkor 35mm f/1.8G” op (og lagde 1500,- ned).

Det er mange penge – også selvom man er typen der arver penge. Derfor har jeg besluttet mig for at skille mig af med mit Canon udstyr på en forsvarlig måde (sælge det på nettet). Indtil videre er der kommet ret god respons på min annonceFotostart:

Sælger mit Canon udstyr til højest bydende! (grundet systemskifte)
Her er listen af udstyr jeg har til salg (priserne kan forhandles):
* Canon EOS 400D + CF-kort (~2500,-)
* Canon RS-60 E3 (~150,-)
[* Canon EF 70-300mm f/4-5.6 IS USM + UV-filter (~2500,-) (SOLGT)]
[* Canon EF-s 18-55mm f/4-5,6 (kit objektiv) + UV-filter (~500,-) (SOLGT)]
[* Canon EF 50mm f/1.8 mk. 1 + modlysblænde ES-65 (~1000,-) (SOLGT)]
Der er ingen kvittering eller kasse til 50mm og RS-60 da de er købt brugt. Kasserne til resten af udstyret er der klippet i i forbindelse med en Canon-kampagne hvor man skulle indsende stregkoden for at få rabat. :P
Udstyret befinder sig i Måløv ved København.
Jeg har sat det til salg til “vennepriser” – især samlerobjektet Nifty Fifty som kan findes på eBay for helt op til DKKR 1500,- på trods af at det er helt tilbage fra 1987. Men det skærer i mit fotohjerte at jeg ikke får det brugt, så hvis der er en samler der har tænkt sig at få luftet objektivet så skal han/hun være velkommen.
Hvis du er interesseret i et spejlreflekskamerahus til 2500,- inkl. hukommelseskort og en masse gode råd med på vejen, så sig til. :D