Transport Tycoon Deluxe

En klassekammerat sad forleden dag og spillede Transport Tycoon (TT) i timen. At spille i timen er ikke noget jeg bifalder men glæden ved gensynet af TT overskyggede alligevel min irritation. Det er mange år siden jeg har spillet det sidst, men Jonas spillede en open-source udgave af spillet, der er videreudviklet og forbedret af fans fra hele internettet. Jeg var nødt til at afprøve det, både på min PC herhjemme og min netbook. Det kører perfekt på begge to, og det er mindst ligeså sjovt at spille som det var dengang. Grafikken og følelsen er den samme som dengang, men der er videreudviklet på spillet så man har flere muligheder, og køretøjerne er bedre til at finde vej.

Jeg har allerede brugt for meget af min sparsomme tid på spillet, men det er så hyggeligt, og man kan jo altid lige nå at bygge endnu en jernbane før man afslutter. Hvis ikke du har hørt om OpenTTD før nu, så tag et kig; En ny feature er online-spil, så hvis du også er fan og har lyst til en lille dyst, så bare sig til!