Tilbage på Posten

Årets første arbejdsdag – og jeg er med på moden. Men hvad skal man gøre når man bliver truet til at komme på arbejde?

Jeg har “holdt pause” med arbejde for at forsøge at undgå endnu en kæmpe-regning fra kommunen. I 2009 fik jeg en regning på over kr. 9.000,- og en hentydning til at jeg højst sansynligt også ville få en magen til i 2010, i hvert fald hvis ikke jeg undlod at tjene flere penge i 2009. Tilsyneladende havde jeg tjent mere end jeg havde meddelt boligsikringskontoret og skulle derfor betale det hele tilbage. Der kommer højst sandsynligt en lignende regning i år, men jeg har gjort hvad jeg kunne for at undgå det. Vi får se. Fra nu af må jeg bare være mere opmærksom på at meddele afvigelser i min indkomst til kommunen.

Men det jeg egentlig ville skrive om er at jeg idag har været på arbejde for første gang i månedsvis. Det var faktisk meget hyggeligt at cykle rundt med folks post i 5 graders frost og snevejr, men jeg kunne nu godt have brugt en hue og varme i sadlen.

Jeg havde egentlig tænkt mig først at begynde at arbejde igen fra lørdag i uge 1, men distributionslederen, Mehmet, var ikke enig i at det var en valgmulighed. Han ringede til mig om tirsdagen, d. 29/12, og truede mig til at komme på arbejde: (lettere redigeret)

“Hej Christian, nu skal vi jo også have dig igang igen.”

“Hehe, ja, det må vi nok hellere.”

“Kan du komme på arbejde på lørdag?”

“Hmm, jeg…”

“Ja, du kan ikke sige nej. Jeg har egentlig skulle fyre dig fordi det er så længe siden du har været på arbejde, men har udskudt det fordi jeg vidste du ville komme tilbage til januar…”

Hvad skal man svare til sådan en udmelding? Jeg sagde at jeg selvfølgelig nok skulle komme på arbejde. Og jeg har da også både lyst og brug for pengene. Det var bare en mærkelig måde at true mig til at møde op. Det mest komiske var så at da jeg kom, lidt i 7 i morges, så planlæggeren temmelig forundret ud, fordi alle ruterne allerede var besat, og der var 5 personer i overskud, hvoraf ingen af dem var skrevet på mødesedlen. Det endte med at jeg overtog en cykelrute, der var en der blev sendt til Ballerup for at hjælpe dem, og resten af de overskydende hjalp de andre. Det var distributionslederen der havde planlagt at der skulle komme så mange folk, så man må gå ud fra at det var meningen at de skulle bruges. Sommetider er det noget rod at være på arbejde.