Jeg har været far i 17 måneder

Det lyder stadig mærkeligt at sige det på den måde. Jeg kalder mig selv far fra tid til anden, men  det er mest i sjov. Når jeg omtaler Oskar som min søn ligger ordene stadig mærkeligt i munden. Men det er et faktum at Oskar i dag er 17 måneder gammel.

Det er indtil videre en ligeså stor rutschebanetur af gode og dårlige stunder som jeg regnede med at det ville blive. Dog er der en anelse overvægt af de positive ting i forhold til hvad jeg har forestillet mig. Der er store udfordringer i at blive, og være, far. Det er måske banalt at sige det, men jeg synes alligevel at det skal nævnes på min blog. At finde balancen mellem at være mig og at være bleskiftende-madpakkesmørende-trøstende-legende-rengørende-syngende-havregrødkogende-tidligtvågnende-ulykkesforhindrende-problemsplintrende-altingreddende-samtidigtbeskyttende-farmand er ikke altid let, og der er ofte delte meninger herhjemme om hvor godt det lykkes mig i en given periode.

Alligevel ville jeg ikke være foruden smilene, krammene, kyssene, legene, hyggen eller den glæde Oskar kan sprede til mig og andre. Aldrig.