Fra dampene af panik-angstens sved

Jeg vækkede Christina i nat. Jeg var i panik. Jeg kunne ikke tro det der lige var sket. Samtlige billeder jeg havde på computeren var blevet slettet. Ikke bare flyttet til papirkurven, men slettet. Væk. Forduftet. Fortabt i intetheden. Sammen med det var røget hele musikmappen og diverse andre filer, men ingen af dem af samme affektionsværdi som mine kære billeder.

Det der teknisk skete var at jeg ville slette en bruger fra computeren. Denne bruger havde sin “windows billedmappe” sat til E/medier/fotografi hvori alle billeder lå. Windows opfatter derfor disse som denne brugers personlige billeder og sletter dem sammen med brugeren, selvom der også er andre brugere der har denne mappe som “windows billede mappen”.

Et af de mistede billederDet gik op for mig hvad der var sket. Jeg prøvede de hurtigste løsninger. De var væk. Pulsen steg og verjtrækningen blev tungere. Stadig intet hjalp. Heller ikke at råbe af computeren eller tigge og be om at det hele bare var en drøm. Nix. De var væk. Christina vågnede af min patetiske fremtræden. Hun satte sig ved computeren og konstaterede: De er væk.

Jeg har en back-up af det meste, men ikke for det sidste halve år. Jeg var nødt til at få dem igen. Hun overtalte mig alligevel til at komme med i seng.

Idag har jeg søgt på nettet og fundet på ting der kan gøres. Med stor hjælp fra Christinas bror sidder jeg lige nu og flytter de sidste restorerede billeder tilbage hvor de hører til. Alt er i den skønneste orden. Der skal bare tages en back-up, Christina har fået blomster, og Martin skal have noget for ulejligheden. Det var en stor hjælp.

Og hvad har jeg så lært? Jeg er klar over at man ikke virkelig ved hvad man har, før man har mistet det. Jeg ved godt at det “bare er billeder”, men de betyder alligevel alverden for mig. At jeg skabte mig som om hele min familie var døde erkender jeg var i overkanten. De to ting er slet ikke sammenlignelige, men at have filerne tilbage igen er alligevel noget der har fjernet en byrde fra mit hjerte.

En tanke om “Fra dampene af panik-angstens sved”

  1. Og hvis du nogensinde vækker mig på den måde igen uden at der er en eller anden der er kommet alvorligt til skade så får du tæv!

Der er lukket for kommentarer.