Bøfhus bøf

Vi havde begge glædet os til en aften i byen med mad og hygge, men ikke alt er fryd og gammen når man er “nye” forældre. Oskar var bestemt ikke i humør til noget som helst.

På vej fra bilen til Axel Torv blev han helt hysterisk over ikke selv at måtte bestemme om han måtte løbe ud på vejen sammen med bilerne, så der var ligepludselig virkelig langt fra parkeringspladsen i Nyrupsgade til torvet. Vi var ved Axel Torv 45 minutter før min bordbestilling på Jensens Bøfhus, så vi tænkte at vi lige kunne prøve det pariserhjul der var stillet op der – Den var Oskar heller ikke med på. Igen vred og vendte han sig fordi han ville helt tæt på de flotte kørende vogne der susede forbi. Vi fik pengene tilbage for billetterne og forsøgte at gå til Jensens Bøfhus og prøve om lidt mad kunne lindre den iltre. Det hjalp rent faktisk!  – Et par minutter. Indtil han ikke gad at spise mere og ville ud og opleve verden.

Der var et stykke pap i Christinas grøntsager og maden var generelt ikke fantastisk. Slet ikke til prisen. Så alt i alt har den aften vi begge havde glædet os til været en ren katastrofe. Vi kørte forbi Ballerups McDrive for at forsøde tilværelsen med en McFlurry med KitKat og karamel. Måske kunne damen i betalingslugen se successen stråle ud af os fordi da hun så os rendte hun ud og hentede vores is så vi ikke behøvede at vente længere i den lange kø. Det er de små sejre man skal huske. Tak for i aften, flinke McDonalds-medarbejder.