Tapas terror

Min yngste svigerinde, Sara, fyldte 17 år igår. Pga. de sædvanlige skærmydsler mellem hende og hendes far, havde hun ingen planer på sin fødselsdag. Christina inviterede derfor hende og den nærmeste familie til fødselsdagsmiddag. På menuen var der 20 forskellige tapas.

Jeg havde været på arbejde fra kl. 7, og havde ikke mulighed for at sidde ned mere end en halv time før vi gik igang med maden kl. 16. Vi var 3 kokke (Viv var med i køkkenet) der knoklede koncenteret. Gæsterne var inviteret til kl. 18, men var nødt til at vente på maden helt indtil kl. 21! Det var lidt af et køkken maraton, og vi lavede kun 17 af de 20 retter.

På trods af den lange ventetid var stemningen god, og det lod til at folk hyggede sig og havde det sjovt. Overraskende nok holdt alle (selv kokkene) ud indtil omkring kl 0130, hvor der gik 5’er-spil/leg (ej at forveksle med “5”, der også er et dejligt spil) og papir-flyver-krig i den.

Jeg håber Sara havde en god fødselsdagsfest, og at hun blev glad for festen der var vores gave til hende.

2 tanker om “Tapas terror”

Der er lukket for kommentarer.