Oral examination

Så har jeg været til eksamen i den opgave vi skrev færdig i sidste uge. Det gik fortrinligt – jeg kom ud derfra med en endelig karakter på 10. Og det på trods af at de vurderede selve opgaven til et 7-tal!

Jeg er som sagt ikke særligt god til mundtlige eksamener: For at få en god karakter skal man sige alt hvad der er at sige – også det mest banale og det som jeg synes “siger sig selv”. Det har jeg normalt svært ved og bliver derfor nervøs op til de mundtlige eksamener.

Selve eksaminationen foregik sådan at man skulle fremlægge et valgfrit emne i de første 5 minutter, hvorefter der var enkete spørgsmål til dette og ellers generel eksamination i forhold til opgaven i 25 minutter derefter.

Mit fremlæg gik godt. Jeg havde valgt at tale om Nel Noddings omsorgsetik, fordi selve opgaven ikke handlede om etik overhovedet, men alligevel var skrevet med et omsorgsetisk bias. Det tog kegler. Efter eksaminationen fortalte vores vejleder (som også fungerede som eksaminator) mig at jeg havde formået at finde en teoretiker hun ikke havde læst. Heldigvis havde sensor læst Noddings teori, og heldigvis fremlagde jeg det så overbevisende at der ikke var tvivl om lødigheden.

Jeg “rystede som et espeløv, men jeg kunne alligevel nogle tricks“. Jeg blev opfordret til at lære mig selv nogle tekniker der kunne få mig til at slappe mere af til eksamenerne, så jeg kunne gå efter topkaraktererne med mere ro på. Jeg må være dygtig siden jeg får den slags skulderklap med på vejen…

Efter eksamenen fik vi en påskebryg for at fejre det. Det var rart at få denne prøve helt ud af verdenen. Tak til Kricket, Gitte og Carsten for et fortrinligt samarbejde – jeg håber på vi kan gentage successen en gang i fremtiden.