Kloden drejer

Oskar er bare så dejlig. Jeg er glad for at man ikke kan eksplodere af kærlighed fordi så ville jeg ikke turde se på ham; Jeg smelter hver eneste gang. Han vokser så hurtigt, og lærer nye ting stort set dagligt. Jeg har hørt folk udtale disse floskler føre og rullet med øjnene af dem, men det er altså sandt – Det er sådan det foregår! Jeg prøver at hægte mig på og følge med i hans udvikling. Det går rasende stærkt, og jeg er ikke i tvivl om at jeg ikke får det dokumenteret lige så godt som jeg om et par år ville ønske jeg havde. Dette indlæg er et forsøg på at dokumentere denne følelse.

Samtidig ringer gamle venner til mig og siger at de skal giftes, eller selv have et barn. Det er dejligt og varmer i hjertet. Der var engang jeg troede jeg ikke ville følge kerne-familie-mønsteret, men nu hvor jeg finder mig selv på vej ned ad denne sti, har jeg det bare rigtig godt med det. Det kan være jeg en dag vågner op med en kæmpe midtvejskrise og skriger over mit mønster-liv, men indtil da er jeg bare glad over det hele.