Det går godt i skolen

Lige nu er jeg egentlig ikke i skole men i klinik på et hospital, hvor jeg skal opbygge min praktiske viden om radiograffaget. Det er rigtig spændende og jeg får ros for min indsats. Mine kliniske vejledere har udtalt at jeg var lidt af en stræber. En anden har til midtvejssamtalen udtalt (uofficielt) at hvis jeg skulle tage prøven der ligger som afslutning på klinikperioden nu ville jeg godt kunne bestå den. Jeg havde i sidste uge skrevet i min ugeopgave/læringsjournal at jeg var lidt træt af at skrive. Mine vejledere har derfor sagt at jeg er så godt med skriftligt at vi springer opgaven til næste uge over, så jeg bare kunne tage hjem og holde weekend.

Alt sammen, men især det med at blive kaldt stræber, passer meget godt sammen med min målsætning om at blive den bedste radiograf jeg kan blive, så jeg er meget tilfreds.

Det skal dog nævnes at mit liv er en svær balancegang lige nu. Nogen gange er det næsten for overvældende. Jeg er glad for at jeg har Christina til at støtte mig. Jeg er ked af jeg glemmer at vise hende hvor meget jeg sætter pris på hende – Midt i min balancegang.