To måneder endnu

Baby er blevet dømt “sund og rask” af jordemoderen i torsdags. Baby vokser som den skal og passer på standardmålene for længde og vægt. Baby takker Christina med spark i ribbenene og bækkenet, så der er flere grunde til at hun glæder sig til at få baby ud derfra om to måneders tid. Jeg bliver bare ved med at falde i staver over hvor mærkeligt det er at jeg snart kan kalde mig selv en far. Jeg håber Christina får ret når hun siger at jeg bliver den bedste af slagsen.

Vi kommer stadig med forslag til, hovedsageligt, pigenavne. Der er mange gode. Det er svært at bestemme sig. Der er folk der siger at det bliver nemmere efter fødslen, så vi må nok vente og se hvad vi endeligt beslutter os for. Vi husker at tage billeder af den voksende mave med jævne mellemrum. Jeg tror de bliver sjove at sidde og se på, især sammen med baby, når den bliver gammel nok.