Kemigenopfriskningskursusberetningsindlæg

HPIM0894Siden mandag har jeg deltaget i et lille forkursus, der skulle genopfriske min kemividen fra gymnasiet. Det var et tilbud til kommende radiograf- (og jordemoder- og bioanalytiker-) studerende, som jeg har valgt at benytte mig af. Det er trods alt snart 6 år siden jeg gik i gymnasiet så, jeg er en smule rusten i hjørnerne.

Det har disse 3 dage rodet bod på. Med dygtige undervisere og seriøse medstuderende, har det været en hel fornøjelse at komme tilbage på skolebænken. Det har godt nok kun været fra 0900 til 1245, i tre dage, men alligevel. En blød start skal der til.

Jeg er så heldig at jeg kunne låne Martins kemibog. Den var naturligvis uundværlig da vi havde lektier der kunne læses til hver dag, men der var alligevel enkelte der ikke havde bogen. De sad for det meste bare med tomme blikke, og en masse hurtigt nedfældede noter, da vi lavede opgaverne til dagens tekst. Det er ikke et karaktertræk jeg er stolt af, men det var nu meget rart at sidde med et skævt smil og vide bedre.

Undervisningen foregik på CVU, Fælledvej 12, på Nørrebro. Det var fedt at gå derfra, hen over søerne, tilbage til Nørreport station, på vej hjem. Hele området minder mig stadig om da jeg boede på garderkasernen på Gothersgade. Åh, disse minder.

Tirsdag spiste jeg min frokost på en bænk ved søerne. Det var dejligt vejr og jeg tog et billede af det. Flot fyr!

En tanke om “Kemigenopfriskningskursusberetningsindlæg”

Der er lukket for kommentarer.