Det tossede webhotel

Mit website ligger på en af Servage.net’s servere. De har lige sendt mig en email om at de er så glade for at der, udover min, nu er 150.000 andre websites der gør det samme, at de har opgraderet min, i forvejen overdimensionerede webhosting plan. Nu har jeg 536 GB diskplads og 5010 GB månedlig trafik, til samme pris (kr. 39,- pr. måned). Lige nu har jeg brugt ca. 1,2 GB af disken og, overraskende nok, 1 GB af trafikken, så “overdimensioneret” er måske en underdrivelse.

Jeg er gået lidt i tænkeboks, og overvejer om jeg overhovedet kan bruge al den plads til noget fornuftigt. Problemet har ellers før været det nærmest omvendte “hvad er det fornuftigste at bruge den smule plads til” på de tidligere webhoteller jeg har ligget på. Mine skriverier kommer aldrig til at fylde en enkelt GB, men hvis der er andet du gerne vil se (mere) af, så sig til!