CHANI.dk er født!

Så er siden kommet op at stå. Den ser ikke ud af meget, og jeg vil ikke love at der bliver noget mere imponerende end det du ser her. Dog er jeg glad for at du alligevel kigger forbi.

Navnet

Angående navnet er der en lille historie bag.

Min, nu afdøde, onkel, Lars, fremlagde engang en domænenavns regel der kunne hjælpe nogen med at få et personligt navn der ikke lige var – de højst sandsynligt optagede – initialer. Da chn.dk ikke var ledigt, foreslog min onkels regel at man kunne bruge de to første bogstaver istedet for kun det første. Derfor blev CHN til CH HA NI. Af hensyn til udtale har jeg strøget det dobbelte H.

Chani er også en figur i Frank Herberts science fiction Dunes univers men det har intet med denne side at gøre.

Om webstedet

For at være helt ærlig har jeg ikke en klar ide om hvad dette er eller hvad det skal bruges til i fremtiden. Indtil videre vil jeg famle mig lidt frem i blinde og opdatere når jeg får noget fra hånden.

Umiddelbart er der ingen anden målgruppe end mig selv. Da jeg er en noget begrænset person er der derfor ikke den store grobund for en fast læserskare. Jeg er godt klar over at interenettet allerede er fyldt til randen med tvivlsomt personligt hjemmeside-møj, men jeg håber trods alt på at det her – i fremtiden – vil gå fri af den kategori. jeg må da kunne få et eller andet fra hånden der gavner samfundet på en eller anden måde.

Men nu ikke så meget pladder. Skål for fremtiden!

Christian Hammer Nielsen. 19. juli, 2007.