Farvel til familiehunden Smilla

Smilla nåede at blive 15,5 år – det er en fremskreden alder for en beagle. Hun var stadig frisk i hovedet og nysgerrig da vi havde hende med til dyrlægen. Hun kunne hverken se eller høre særlig godt, men det er ikke noget problem når ens vigtigste værktøj er lugtesansen. Det er dog et problem når man ikke længere kan styre bagbenene. Siden i går havde især det højre bagben ikke fungeret som det skulle og hun havde haft et par krampetilfælde.

Dyrlægen sagde at hun ikke havde meget muskelmasse tilbage i bagbenene, fordi hun har skånet dem gennem en længere periode. Desuden så det ud som om der var en del væske i bughulen, så hun sagde at aflivningen var den rigtige beslutning. Samtidig roste dyrlægen Smilla for stadig at være frisk og nysgerrig under besøget. Hun holdt længe stand mod bedøvelsen, men lagde sig til ro efter at have fået en ekstra sprøjte. Vi sagde pænt farvel og kørte hjem.

Far var ked af det indtil det hele var overstået, men virkede meget afklaret omkring det efterfølgende. Smilla har været en god hund, men døden er også en del af livet.

20120620_tur-med-farfar-013

Far betragtede hende altid som “mors hund” fordi det var mor der insisterede på at vi skulle have hende. Vi overtog hende fra en familie der havde fået et barn og ikke ville have hende mere. Angiveligt var der en episode hvor barnet havde fået en rift på kinden, og selvom ingen overværede episoden og selvom det ikke ligger i Smillas natur, valgte de at skille sig af med hunden.

Vores familie nåede at have glæde af hende i mange år, og jeg er sikker på, at hun har en stor del af æren for, at far har holdt sig igang efter mor døde. Selvom det tillægsord der beskriver Smilla bedst er “reserveret” (eller måske netop derfor), passede hun godt ind i familien.

Intet varer evigt og i dag var tiden kommet til at sige farvel til en gammel ven.

 

Foto: God fra inderst til yderst

Man skal passe på ikke bare at smide alle testskudene ud før man har set dem igennem.

Jeg har forsøgt at tage billeder af drengene i weekenden til uddeling til familien. Den ældste lavede tilfældigvis en grimasse der passede til overeksponeringen da jeg var ved at indstille lyset til billedet herunder. Det er endt med at blive et af dem jeg gemmer.

Pure

Selvom det opstod lidt tilfældigt synes jeg det er et meget passende portræt af ham. Han har en overvældende retfærdighedssans og der banker et godt og stærkt hjerte i ham. Han er god fra inderst til yderst.

Frisk luft

Frustrationerne der ledte til foregående indlæg skal tæskes ud af kroppen. Sådan plejer det i hvert fald at fungere bedst. For at få sat gang i processen tænkte jeg at en 5km-løbetur efterfulgt af aftensmad og en lille time i træningscenteret var hvad der skulle til. Det hjalp.

Der er ikke længe til årets DHL Stafet. Målet med hele løbesæsonen er at kunne tage 5km på 25 minutter. At barbere 4 minutter af ovenstående tid inden DHL Stafetten er ikke realistisk, men man kan vel træne sig op til at en 5km føles dejligt igen? Det må være målene for den næste periode.