Den ældstes første Internet-søgning: sbaidamanu

Jeg sov middagslur med den yngste (grin bare – livet er hårdt) og den ældste kedede sig. Han kom ind til sengen, lagde ansigtet lige foran mit og smilede så meget han kunne.

Mig, søvndrukkent: “Er der ikke noget du har lyst til at lave, skat?”
Den ældste: “Jo, men der er slet ikke noget jeg må.”
Mig: “Hvis du måtte alt i hele verden, hvad ville du så vælge?”
Den ældste: “Så ville jeg se Spiderman-videoer på computeren.”
Mig: “Hvis du selv kan finde ud af at starte alting, så må du gerne.”

Han stak ind i stuen med det samme, mens jeg lå tilbage og spekulerede på om han i det hele taget kunne starte computeren ordentligt. Efter noget tid blev der stille derinde og jeg blev nervøs for at han bare havde sat sig i sofaen, helt ked af det over at der ikke er nogen der hjælper ham. Han kan godt være lidt overdramatisk for tiden.

Da jeg kommer ind i stuen, ser jeg til min overraskelse at han sidder og ser de Spiderman-spil-videoer på YouTube som han så godt kan lide. Jeg har svært ved at skjule min forbløffelse og spørger hvordan han har fundet dem. Han svarede stolt “Jeg trykkede bare på den runde (Google Chrome-browser-ikonet, red), og skrev Spiderman!

Da han var færdig med at se video, var jeg nødt til lige at kigge i internethistorikken for at se hvad han egentlig havde lavet. Rigtigt nok var den første side en Google-søgning på “sbaidamanu. Jeg smeltede da jeg så det og stolt over hvor meget ungerne lærer i de første par uger af deres skoletid.

Nuancer angående privatisering af sundhedsydelser

Argumentet mod at prioritere private sundhedsydelser frem for det offentlige sundhedssystem er velillustreret af den historie der kører i medierne i disse dage.

En forsker har udtalt at tandlæger bruger boret oftere end det egentlig er nødvendigt. Forskeren mener at fejlvurderingen skyldes at behandleren kan tjene 250,- på den konservative behandling, mens fakturaen efter at have brugt bor og fyldningsmateriale lyder på 400,- til 2.000,-

Tandlægeforeningens formand benægter at medlemmerne påvirkes af forskellen i prisen for ydelserne.

Parallellen til privatiseringen af hospitalydelser i Danmark er nærliggende. I mit arbejde på både offentligt og privathospital har jeg, helt objektivt, bemærket forskellen i vægtningen af henholdsvis standhaftigt forsvar af fagligheden i behandlingen versus serviceoplevelsen i afviklingen af den ønskede ydelse.

Fortalere for privatiseringen forsimpler det ofte til at “en brækket arm er en brækket arm”. Det har de ret i, men kroppen er mere kompliceret end det. Hvad med ondt i ryggen? Prolapsoperationer er umiddelbart simple mekaniske indgreb, men forskningen peger på at en prolaps ikke bare er en prolaps. Måske ville yderligere granskning af patientens problematik ikke retfærdiggøre en operation, men når først den er betalt og udført kan den ikke gøres om. Husker den objektive kirurg at informere operationskandidaten om at det kun er 2/3 af de opererede der oplever ubetinget bedring i året efter operationen. Og at tallet falder jo længere tid man følger patienterne? Nogle prolapser kan gøre dig lam i det påvirkede område, andre kan trænes væk og det helt nye er at nogle prolapser skyldes bumsebakterier og derfor måske kan medicineres væk.

Og hvad med gigt? Sklerose? Kræft? Sygdomme hvor de tilgængelige behandlinger har omfattende konsekvenser for både organismen og økonomien. Jeg siger ikke at der nødvendigvis er kvalitetsforskel imellem de to sektorer, men måske skal man tage tendensen fra tandlægerne med i den nuancerede debat. Det er signifikant selvom – eller måske i kraft af – at tandlægeformanden selv benægter at den er der.

Kilder: